Brand og Redningstjenesten på Fighterwing Skrydstrup har som sin fornemste opgave at redde menneskeliv ved ulykker med fly, brand i bygninger, færdselsuheld, andre former for ulykker og uheld med farlige stoffer.
Flyulykker		Bygningsbrand
	Farlige stoffer	Færdselsuheld
Andre ulykker

Historien om Bor

Oprettelsen af brand- og redningstjenesten i flyvevåbnet tog sin begyndelse i slutningen af 40’erne under opbygningen af flyvestationerne. Den nøjagtige dato for oprettelsen af brand- og redningstjenesten på flyvestation Skrydstrup kunne ved stationens 20’års fødselsdag, som var den første der blev fejret, ikke tidsfæstes, hvorfor man valgte den 10. August, og denne dato er bibeholdt som stationens fødselsdag. Den 4. juli havde nok været mere rigtig, idet der denne dag blev tilkommanderet Flyvestations Skrydstrup 1 fenrik og nogle korporaler med henblik på etablering af brand- og redningstjenesten.
Ved udgangen af juli var stationen etableret, med 1 fenrik, 1 oversergent, 8 korporaler, 1 math og 26 værnepligtige. I alt 37 mand. Bygningsfaciliteterne bestod af en mindre ejendom, der senere er om og udbygget til den nuværende brandstation.
På ejendommen, der blev brandstationen, fandtes en tavle, hvor ejendommens historie gennem et par hundrede år var beskrevet. I dette tidsrum havde der været i slægten Schmidts eje. Den nedbrændte et par gange, og ejendommen sidste ejer, Theodor Schmidt, måtte afstå den til tyskerne i 1943.
1.maj 1945 overtog Royal air force kontrollen med ejendommen indtil november 1945, hvorefter der blev CBU-station til udgangen af 1947.

Materiellet, der i starten bestod af 1 automobilsprøjte, 1 slangetender og 1 ambulance, var lejet ved henholdsvis Gentofte brandvæsen og Falck.
Starten var kendetegnet ved primitive forhold og beskedne midler, men den hvilede på et fundament af idealisme og pionerånd.

Den nuværende station blev bygget/ombygget i 1955, hvor brand- og redningstjenesten i et års tid var installeret dels i telt og dels i Eskadrille 730’B-flight. Den seneste tilbygning, er den store garage, der kom i 1965.

Beredskab Fighter Wing Skrydstrup

Ved ulykker med fly består det samlede beredskab af Brand og Redningstjenesten, ambulance og redningshelikopter, dette beredskab alarmeres allerede når et fly der er i luften afgiver en melding om en nødsituation.

Ved bygningsbrand, færdselsuheld andre former for ulykker eller sygdom er det som regel Brand og Redningstjenesten og ambulancen der alene er alarmeret.

Ambulancen er hjemhørende på infirmeriet og er som minimum bemandet med redder og læge, eller sygeplejerske.
 

Uddannelse - Assistent/Indsatsleder

Uddannelse til Redningsassistent
For at kunne fungere i beredskabet, skal man have en grund- og funktionsuddannelse brand, som man kan få ved Beredskabsstyrelsen. Ved ankomst til tjenestestedet modtager man uddannelsen grund fly. Grund fly er en 8 ugers uddannelse. I den daglige tjeneste får man 120 timers vedligeholdende uddannelse årligt.

Efter en årrække får egnede redningsassistenter et indsatskursus. Indsatskurset svarer i vores system til den civile holdleder brand.



Uddannelse til indsatsleder
Skal man fungere som indsatsleder er det en betingelse, at man gennemfører uddannelsen til sergent i flyvevåbnet inden starten på selve uddannelsen til indsatsleder. Indsatsleder uddannelsen foregår ved Beredskabsstyrelsens skoler, og indeholder en holdlederuddannelse brand, efterfulgt af indsatslederuddannelsens første og anden del.
Afslutningsvis skal man på et indsatsleder FLY kursus inden man kan fungere som indsatsleder i Flyvevåbnets Brand- og redningstjeneste. Efterfølgende er der en obligatorisk videreuddannelse for mellemledere i flyvevåbnet.



Uddannelsen som redningsassistent/indsatsleder er kompetencegivende til civile beredskaber.

Opgaver - Tjeneste

SKPBOR har følgende opgaver anført i prioritsorden:

- At redde menneskeliv/i f.m. flyhavari/ Bygningsbrand og ulykke.
- At begrænse skader på fly.
- At iværksætte indsats ved bygningsbrand.
- At iværksætte indsats ved skader på det ydre miljø i forbindelse med       brændstofspild eller lignende ulykker med farlige stoffer.
- At udføre fejning, sne- og isrydning på flyfeltet og rullebaner.
- At udføre mågejægertjeneste.
- At udføre garagetjeneste/ materialevedligeholdelse.

Bemanding
Brand- og redningstjenesten er på nuværende tidspunkt bemandet med 30 redningsassistenter, 8 indsatsledere til beredskabet.
Udover vagten er der den daglige ledelse der består af brandchef, uddannelsesleder/næstkommanderende en garagemester og vagtassistent.

Den daglige tjeneste
Brand- og redningstjenesten er en kontinuerlig tjeneste hvilket vil sige, at der skal være et beredskab i døgnets 24 timer.
Beredskabet udgøres af 1 indsatsleder og 4 redningsassistenter 24 timer i døgnet Tjenestens beredskab planlægges i en vagtplan med 12 timeres vagter nat og dag, hvor der skiftes kl. 0700 og 1900 i en 37 timers arbejdsuge. I planlægningen indgår 120 timers vedligeholdelses uddannelse.
 

Ud over at være redningsberedskab, har vi som opgave at holde flyvefeltet rent for det vi kalder for FOD. FOD er en betegnelse for alle typer af genstande der kan suges op i en flymotor. Det at vi holder flyvefeltet rent er i høj grad med til minimere risikoen for alvorlige skader på flyene og i værste fald at et fly havarerer fordi motoren bliver ødelagt under start. Om vinteren er det vores opgave at holde flyvefeltet fri for sne og is, løsningen af denne opgave er med til at sikre at flyvestationen kan operere året rundt, specielt de to meget vigtige funktioner. Afvisningsberedskabet og redningshelikopteren
Brand og Redningstjenesten er den tjeneste på flyvestationen der skal forebygge kollision mellem fly og fugle, ved start og landinger.